BOGFØRING OG REGNSKAB

Selve ordet ”bogføring” betyder blot "at føre sine bøger” altså at nedskrive finansielle transaktioner i en bog. De dage hvor man sidder og fører alt i en bog er for længst overstået og i dag bruger man specielt udviklede software programmer, der gør en stor del af arbejdet for én.

Der er i Danmark bogføringspligt, men bogføringspligten alene bør ikke være motivationen for at bogføre. Når man bogfører, får man nemlig et overblik over, hvordan virksomheden klarer sig. Er omsætningen god nok? Hvor ligger hovedvægten af omkostninger? Er der det ønskede og/eller forventede resultat? Bogføringen bliver dermed et effektivt værktøj til brug for virksomhedens økonomiske styring.

De mest benyttede programmer til økonomistyring:

  • C5 light
  • e-conomic (udelukkende webbaseret)
  • Focus IT
  • SummaSummarum
  • Winfinans

Prisen på C5 light kan variere hos de forskellige forhandlere. Flere af produkterne kan anskaffes som asp-løsninger - dvs. de afvikles via internettet.
Vær opmærksom på hvilke muligheder der er for opdatering af programmet, eventuel hotline eller anden mulighed for at få hjælp til at afvikle og/eller tilrette program, udskrifter etc. løbende.

Det kan varmt anbefales, at du taler med din revisor om hvilken løsning, der er mest optimal i din virksomhed. Dels kan der være mulighed for en software, der er fleksibel for revisor – dels kan din revisor formentlig vurdere hvilke af de forskellige programmer, der passer bedst til netop din virksomhed for så vidt angår brugervenlighed etc.

Mange - især mindre virksomheder foretrækker imidlertid, at revisor foretager den løbende bogføring, hvilket sædvanligvis vil ske i forbindelse med, at momsangivelsen skal udarbejdes. Grundlaget for bogføringen varierer fra kunde til kunde – lige fra bilag i en papkasse til en elektronisk indtastet, konteret kasserapport.

Selvom bogføring kan synes simpel, er der alligevel forhold, der gør det vanskeligt at levere en bogføring uden fejl. Disse fejl skal revisor derefter ompostere i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten. Det sker jævnligt, at de kunder som selv påtager sig bogføringen, betaler så meget ekstra for udarbejdelsen af årsrapporten, at det faktisk ikke kan betale sig, at de selv bruger ressourcer på denne opgave.


Gode råd i forbindelse med klargøring af materiale til revisor:  
  • Er det nødvendigt at have en kontant kassebeholdning ? Ja - hvis man driver en detailforretning eller anden virksomhed med daglige indbetalinger. I alle andre tilfælde - nej !

  • Hvis der er en kassebeholdning, skal der udarbejdes en daglig kasseafstemning.  Afstemningen sættes ind i bilagsmappen, skal forefindes i manuelt ført kassekladde eller i den elektronisk førte kassekladde.

  • Kontante betalinger - bilag er tydeligt påført, at de er betalt kontant.

  • Anskaf et ringbind, hvor du sætter alle bilag ind. Det første bilag sidder nederst og nye sættes ”ovenpå”.

  • Brug én bankkonto - lad alle transaktioner foregå her. Bankudtoget kan bruges i forbindelse med bogføringen. Arkiveres i bilagsmappen.

  • Der mangler ingen bilag, alt er identificeret på bankudtoget.

  • Ved indbetalinger, gebyrer og renter - udfyld et blåt udgiftsbilag eller et rødt indtægtsbilag. På samme måde registreres private posteringer. Disse bør begrænses mest muligt, overfør hellere ét fast beløb pr. måned. Så er der ikke så mange småposteringer at holde styr på.

 

 

NYHEDER

22.02.2012
Grenada

22.02.2012
Dominica

Flere nyheder fra.Karnov Group>>

20. januar 2012
VIGTIGT
Opdateret erklæringsmanual. Danias erklæringsmanual version 2012 er nu klar

INTRANET




Revisorgruppen Dania, godkendte revisorer  ::  Rugmarken 4  ::  4200 Slagelse  ::  Tlf. 70 20 08 12  ::  sekretariat@samdan.dk