VALG AF VIRKSOMHEDSFORM

Ved start af ny erhvervsvirksomhed skal man vurdere hvilken virksomhedsform, der er den mest optimale. Meget spiller ind, men ofte er det disse spørgsmål, man først står med:

• Hvordan skal den juridiske model være
• Hvorledes beskattes virksomheden
• Hvorledes med sikkerhed og risiko
• Hvordan skaffes nødvendig kapital

For en igangværende virksomhed er det også nødvendigt, at man af og til vurderer, om den nuværende virksomhedsform er den mest optimale – og er den det på længere sigt?

I Danmark har vi flere forskellige virksomhedsformer, der kan anvendes:

• Virksomheden drives personligt – efter Personskatteloven
• Virksomheden drives personligt – efter Virksomhedsskatteordningen (VSL)

Disse to virksomhedsformer kan anvendes både ved enkeltmandsfirma eller hvis man er flere, der ønsker at drive virksomhed sammen i et Interessentskab – forkortet I/S. Alle deltagere hæfter ubegrænset og solidarisk.

Virksomheden kan også drives i selskabsform:

• Anpartsselskab – forkortet ApS
• Aktieselskab – forkortet A/S

Begge kan udbygges med holdingselskaber

Herudover findes:

• Kommanditselskab – forkortet K/S
• Partnerselskaber – forkortet P/S, omtales ofte som ”kommanditaktieselskabet”
• Andelsselskaber – forkortet A.m.b.A
• Selskab med begrænset ansvar SMBA
• Erhvervsdrivende fonde

Det rigtige valg af virksomhedsform bør løbende drøftes med dine professionelle rådgivere. Efterfølgende vil vi gennemgå de mest anvendte virksomhedsformer.

Personligt ejet virksomhed

Juridisk set er den personlige virksomhed indehaveren selv. Han eller hun er personligt ansvarlig og hæfter med alt, hvad vedkommende ejer eller kommer til at eje.

Den personlige virksomhed kan stiftes på et øjeblik og kræver ikke et egentligt kapitalindskud, men en virksomhed kan naturligvis ikke drives uden en vis arbejdskapital. I forbindelse med låneoptagelse f.eks. kassekredit eller kreditforeningslån ved køb af erhvervsejendom må man være opmærksom på, at der i næsten alle forhold kræves personlig hæftelse, kaution eller garanti.

Virksomhedsskatteordningen (VSL) har tidligere været meget udskældt som bureaukratisk og uforståelig, men man bør blot gøre det fornuftige, at betragte virksomheden som en selvstændig enhed. Adskil alt vedrørende virksomheden fra den private økonomi. Virksomheden har sine egne bankkonti, og det der hæves i virksomheden kan være et fast beløb hver måned. Lad være med at øge hele bogholderiet med hundredvis af private småposteringer. Adskillelsen af virksomhedens og den private økonomi er det samme, der kræves, hvis man driver virksomheden i selskabsform - så hvorfor ikke her ?

Virksomhedens over– eller underskud indgår i ejerens personlige selvangivelse og man har forskellige beskatningsregler herfor.

Hvis virksomheden har renteudgifter af en vis størrelse, vil rådgiveren ofte anbefale, at virksomheden drives efter VSL-reglerne.

• Det giver skattemæssigt fradrag på ca. 56% for virksomhedens renteudgifter.
• Overskuddet kan blive i virksomheden med en foreløbig beskatning på 25% heraf.

Når man senere ønsker at hæve dette overskud, skal der ske en endelig beskatning heraf og den foreløbige skat på 25% trækkes fra.

Overskuddet skal ikke stå på en særskilt konto, men kan anvendes til nye investeringer eller nedbringelse af gæld i virksomheden, hvilket medfører, at formuen i virksomheden øges.

Denne formue skal ejeren naturligvis have forrentet, man kan således hvert år få et beregnet kapitalafkast. Dette afkast trækkes fra virksomhedens overskud og modregnes i ejerens øvrige kapitalindkomst f.eks. private renteudgifter, prioritetsrenter mv. Man konverterer således en indkomst, der pålægges op til 56% i skat til modregning i en renteudgift, der kun har en skattefradragsværdi på ca. 34%.

Eksempel:

Mange bliver bekymret over et stort opsparet overskud og den skatteefterbetaling, der kommer på et eller andet tidspunkt. Det kan løses ved, at man bevarer sin status som selvstændig erhvervsdrivende, trækker overskud ud i mindre portioner eller kombinerer det med fradrag for en pensionsordning. I øvrigt kan man fordele hævningen af det opsparede overskud med en andel i ophørsåret og resten året efter ophøret.

Giver virksomheden underskud de første år i personligt regi kan dette underskud modregnes i anden indkomst hos ejeren eller hos dennes eventuelle ægtefælle.

Uudnyttede underskud kan modregnes i kommende års indkomster.

Den personligt drevne virksomhed kan omdannes til selskab, uden det udløser beskatning på stiftelsestidspunktet, man skal dog være opmærksom på, at der er tale om en udskydelse af skatten.

Selskaber som virksomhedsform

Et ApS eller A/S er en selvstændig juridisk enhed. Principielt hæfter man kun med sit indskud.

Mange vælger fra starten at drive sin virksomhed i selskabsform eller omdanne den senere, når man er kommet godt i gang. Efter stiftelsen af selskabet får ejeren, der nu er blevet direktør, almindelig løn der beskattes som personlig indkomst.

Der er en omfattende lovgivning, man skal overholde i forbindelse med driften af et selskab, herunder om regnskabsaflæggelse, eventuel revision heraf, ledelse mv.

Det er vigtigt, at selskabets og anpartshavernes økonomi er helt adskilt fra hinanden, så der ikke opstår ulovlige anpartshaver/aktionærlån.

I forbindelse med stiftelsen skal der udarbejdes et sæt vedtægter og der skal fremskaffes en indskudskapital. Ved stiftelse af et anpartsselskab kræves et indskud på 80.000 kr. og ved stiftelse af et aktieselskab et indskud på 500.000 kr. Indskudskapitalen indsættes på selskabets bankkonto og kan efterfølgende anvendes til driftskapital, investeringer, løn mv.

Den økonomiske risiko er i princippet begrænset til tabet af indskudskapitalen, men stifterne må i mange tilfælde stille personlig kaution overfor banker, realkreditinstitutter evt. leasingarrangementer mv.  En række ”almindelige” kreditorer kan i visse tilfælde også kræve personlig kaution eller garantistillelse, hvis de ikke anser selskabet for at være kreditværdigt.
Får anpartshaveren et tab på grund af en sikkerhedsstillelse, er der som hovedregel intet skattemæssigt fradrag herfor.

Hvis der i forbindelse med driften af selskabet opstår store gældsposter til det offentlige og man fortsætter driften af selskabet vel vidende, at man ikke har nogen mulighed for at indbetale disse skyldige beløb, kan ledelsen ifalde personligt ansvar og dermed imødese et erstatningskrav fra det offentlige.

Overskuddet i et selskab beskattes p.t. med 25%. Ønsker selskabet herefter at udlodde udbytte til aktionærer eller anpartshavere, beskattes dette udbytte hos aktionæren/anpartshaveren med 28/42%. Dette giver en samlet beskatning af selskabets overskud på 46/56,5% afhængig af, hvor stort beløb aktionæren modtager i udbytte det enkelte år.

Eksempel:

En klar fordel ved selskabsformen er, at det er nemmere at sælge virksomheden, optage nye ejere eller foretage en strukturændring med f.eks. holdingselskaber. Der handles med aktier eller anparter i modsætning til den personligt drevne virksomhed, hvor det er aktiver og good-will, der handles med. Er der flere stiftere af et selskab, er det en god idé at få udarbejdet en aktionæroverenskomst, hvor det aftales, hvorledes man skal forholde sig, hvis en eller flere aktionærer/anpartshavere ønsker at afhænde sine aktier/anparter.

Holdingselskab

Virksomheder, der drives i selskabsform, kan ofte have fordel af at etablere en struktur med et overordnet holdingselskab. Driftsaktiviteterne lægges i et eller flere selvstændige selskaber og holdingselskabet stiftes med det primære formål at eje aktierne/anparterne i driftsselskaberne. Derved kan man begrænse en evt. risiko til driftsselskaberne.

Hvert år kan der udloddes udbytte fra driftsselskaberne til holdingselskabet. Dette kan ske skattefrit, ligesom holdingselskabet efter 3 års ejertid skattefrit kan sælge aktierne/anparterne i driftsselskaberne.

Kommanditselskab K/S

Virksomheden drives af flere personer eller selskaber. Der skal være mindst én komplementar, der hæfter personligt og ubegrænset. Komplementaren kan godt være et anparts– eller aktieselskab. Komplementaren er den aktive part, der f.eks. varetager den daglige ledelse af kommanditselskabet.

Kommanditisterne hæfter kun med deres indskud, herudover kan der blive tale om at stille kaution. Kommanditisten er den passive part, f.eks. i ejendoms– eller skibsprojekter.
Beskatningen af kommanditselskabets overskud sker hos den enkelte deltager efter særlige regler.

Eventuelt underskud begrænses af en såkaldt ”fradragskonto”, kommanditisten kan ikke fratrække et større underskud end det beløb, han/eller hun hæfter for.

I forbindelse med afhændelse af kommanditanparter skal man huske på, at der kan komme en skatteefterbetaling i form af genvundne afskrivninger mv.

Partnerselskab P/S

Grundlæggende er partnerselskabet et kommanditselskab og hæftelsesreglerne er de samme med henholdsvis én komplementar og kommanditister. Et partnerselskab skal stiftes med et indskud på mindst 500.000 kr. - efter aktieselskabslovens regler, der også gælder for registrering, vedtægter, udbyttebetaling, aktionærlån, ledelse og generalforsamling, jf. aktieselskabslovens § 173. Revideret årsrapport aflægges efter samme regelsæt - regnskabsklasse B eller C. Dog indgår posten selskabsskat og udskudt skat ikke.

Over– eller underskud beskattes nemlig hos den enkelte deltager. Fradrag for underskud begrænses som ovenfor nævnt af en evt. negativ ”fradragskonto”. Den enkelte deltager kan anvende virksomhedsskatteordningen. Deltagerne kan imidlertid blive omfattet af den såkaldte ”anparts-regel”, der betyder, at underskud ikke kan fratrækkes, ligesom virksomhedsordningen ikke kan anvendes, hvis der er mere end 10 deltagere i partnerselskabet og hvor den enkelte ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Ved afståelse af disse kommanditaktier eller komplementarandele er der ikke tale om salg af aktier og anparter, men derimod om afståelse af ideelle andele af partnerselskabets aktiver og passiver. Der skal derfor opgøres evt. skattemæssigt over– eller underskud på aktiverne.

Sammenlignet med et almindeligt kommanditselskab er det en fordel at disse P/S selskaber er underlagt reglerne i aktieselskabsloven. Samtidig kan deltagerne nyde godt af de skattemæssige regler i virksomhedsordningen, uden at man samtidig har den store personlige risiko og hæftelse. Der er stor aftalefrihed i disse selskaber, f.eks. kan man give de aktive deltagere større handlefrihed og pligter.

Selskab med begrænset ansvar SMBA

Denne ret nye virksomhedsform i små virksomheder er en mellemting mellem en forening og et anpartsselskab. Tidligere blev ordningen kun brugt af store virksomheder - f.eks. TRYG forsikring SMBA samt offentlige virksomheder.
Reglerne om SMBA findes i Lov om visse Erhvervsdrivende Virksomheder (LEV). Vedtægterne skal udover formalia indeholde oplysninger om kriterier for optagelse af nye deltagere, stemmeret, ledelse, udbytte og opløsning.
Der skal være mindst 2 deltagere ved stiftelsen og under hele virksomhedens levetid.
I et SMBA må deltagernes indskud ikke have virkning på antal stemmer på generalforsamlingen eller have indvirkning på fordeling af SMBA´s overskud. Overholdes disse regler ikke, afviser Erhvervs– og Selskabsstyrelsen (E & S) registreringen.

Stifterne skal således både ved stiftelsen og i selskabets levetid være meget enige !

Er der tale om et mindre selskab, kan man undlade at indsende årsrapporten til E & S og nøjes med at indsende en undtagelseserklæring.

Valg af virksomhedsform - skemaoversigt

Personligt ejet                         Selskab

	VSL-ordningen	ApS	A/S
Kapitalkrav	Nej	80.000 kr.	500.000 kr.
Kapitaltabskrav	Nej	Ja	Ja
Bestyrelse	Nej	Enten bestyrelse	Mindst 3 medlemmer
Direktion	Nej	Eller direktion	1-3 medlemmer
Personlig hæftelse	Ja	Nej	Nej
Lønansættelse til ægtefælle	Ja	Ja	Ja
Medarbejdende ægtefælle	Ja	Nej	Nej
Fremførsel af underskud	Ja	Ja	Ja
Ophørspension	Ja	Ja	Ja
Acontoskat	10 B-rater	2 rater	2 rater
Skatteprocent Opsparet overskud	25%	25%	25%
Offentliggørelse af årsregnskab	Nej	Ja	Ja
Lovpligtig revision	Nej	Ja, men frivillig for små selskaber	Ja
Godkendt revisor	Nej	Ja, hvis revision eller review	Ja
Bogførings– og regnskabspligtig	Ja	Ja	Ja

Revisorgruppen Dania fralægger sig ansvar for eventuelle fejl.

Redaktion: 01.09.2010