Vedtægter


 

 § 1

Navn

 

Organisationens navn er Samarbejdsgruppen Dania, registrerede revisorer.  

Hjemsted

Organisationens hjemsted er hos den til enhver tid siddende formand for bestyrelsen. 

 

§ 2

 

Formål og idegrundlag:
 

Kvalificeret støtte til mindre revisionsvirksomheder:

1 Udsendelse af nødvendig faglig information
2 Formidling af faglige kurser til økonomipriser
3 Vejledning omkring etablering af kvalitetssikringssystem for mindre virksomheder.
4 Oprettelse af videnbank af og for medlemmerne.
5 Etablere god medlemskontakt og kollegial hjælp i nødstilfælde.
6 Formidle oprettelse af Erfa-samarbejde
7 Afholde fællesmøder.
 

§ 3

 

Medlemmer/optagelse

 

Ret til optagelse i Samarbejdsgruppen Dania har registrerede revisorer, der er optaget i Revisorregistret.

  

§ 4

 

Kontingent

 

Størrelsen af kontingent og indskud besluttes af generalforsamlingen. Kontingent betales kvartalsvis forud.

    

§ 5

 

Generalforsamlingen

 

Samarbejdsgruppen Dania’s øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af september måned. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når mindst 1/3 af organisationens medlemmer skriftlig fremsætter krav herom med angivelse af grund. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 6 uger efter modtagelsen af begæring herom.
Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med 14 dages varsel ved særskilt skrivelse til de enkelte medlemmer. Indkomne forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal fremsendes til bestyrelsen senest 15. august. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte:

1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab
4. Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent og indskud.
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse
7. Valg af 2 suppleanter for 1 år
8. Valg af revisor
9. Valg af revisorsuppleant
10. Eventuelt.

Mødeberettiget på generalforsamlingen er alle medlemmer, der med gyldigt medlemsbevis dokumenterer deres adgangsberettigelse.

  

§ 6 

Afstemning

 

Hvert medlem har en stemme.
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, medmindre andet følger af nærværende vedtægt. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde på generalforsamlingen.
 

 

§ 7

 

Ledelse
 

Organisationen ledes af en generalforsamlingsvalgt bestyrelse, som består af 7 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. I lige år afgår 4 medlemmer og i ulige år 3 medlemmer. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden og konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær. 

  

§ 8

 

Regioner

 

Organisationen inddeles i fem regioner:

Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Sjælland, herunder Lolland-Falster, Bornholm og Grønland.

  

§ 9

 

Tegningsret

 

Organisationen tegnes af to medlemmer af bestyrelsen. Der kan gives prokura.

   

§ 10

 

Regnskabsår

 

Regnskabsåret løber fra den 1.7 - 30.6, således at første regnskabsperiode er fra stiftelsen til den 30.6.1998.

  

§ 11

 

Ophør af medlemskab

 

Ethvert medlem kan med øjeblikkelig varsel udtræde af organisationen. Slettes et medlem af Revisorregistret, betragtes medlemmet som udmeldt. Hvis et medlem ikke opfylder de lovmæssige krav om sikkerhedsstillelse, betragtes medlemmet som udmeldt pr. den dato, hvor forsikringsdækningen er ophørt. Fra og med udmeldelsesdatoen må medlemmet ikke anvende organisationens navn eller logo.

En enig bestyrelse kan ekskludere et medlem ved:
Manglende kontingentbetaling eller overtrædelse af vore vedtægter.

                     

Ved udtræden af organisationen uanset årsag, vil der ikke blive udbetalt andel af organisationens formue, eller tilbagebetaling af erlagt kontingent.
 
 

§ 12

 

Hæftelse

 

Intet medlem af organisationen hæfter med andet end sit indskud for organisationens forpligtelser.

  

§ 13

 

Ændring af vedtægter

 

Ændring af nærværende vedtægt, kræver vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer.

 

§ 14

 

Opløsning

 

Samarbejdsgruppen kan alene opløses, såfremt det vedtages på en generalforsamling med 2/3s majoritet blandt samtlige medlemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at indkalde til en ny generalforsamling, på hvilken opløsningen kan vedtages med 2/3s majoritet blandt de fremmødte medlemmer.
På den afsluttende generalforsamling besluttes det i så fald hvorledes organisationens formue skal fordeles/udloddes.

  

§ 15

 

Stridigheder

 

Stridigheder om anvendelsen af nærværende vedtægt afgøres ved voldgift. Voldgiftsretten skal bestå af 2 voldgiftsmænd, hvoraf hver af de stridende parter vælger en, samt en af disse i fællesskab valgt opmand. Skulle voldgiftsmændene ikke kunne enes om valget af opmand, udpeges denne af dommeren i den retskreds, hvori organisationen ligger. Der henvises i øvrigt til lov nr. 181 af 24. maj 1972 om voldgift.


Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 8. december 1997 og med efterfølgende ændringer på generalforsamlingen den 14. september 1999, på generalforsamlingen den 27. september 2001 og på generalforsamlingen 18. september 2003.