HVEM ER VI?

 
  Revisorgruppen Dania - godkendte revisorer er et landsdækkende samarbejde for godkendte revisorer, stiftet i 1997. Alle medlemmer er offentligt godkendte revisorer, som er opført i revisorregistret i Erhvervs- og Selskabstyrelsen. Vi er også alle lovpligtigt garanti- og ansvarsforsikrede.

Vores idégrundlag er, at vi gennem samarbejde bliver bedre og kan opnå nogle fordele for vores medlemmer - til gavn for vores kunder.

Danias mål er at yde kvalificeret støtte til godkendte revisorer. Det gør vi bl.a. ved at vi:

- Udsender faglig information af interesse for revisorer
- Holder favorable priser på faglige kurser til den obligatoriske efteruddannelse af godkendte revisorer
- Vejleder om etablering og brug af kvalitetssikring
- Har en værktøjskasse med diverse manualer til fri afbenyttelse
- Etablerer kontakt mellem medlemmer til kollegial hjælp i nødstilfælde
- Formidler oprettelse af Erfa-grupper
- Netværker og hygger os med lidt underholdning til den årlige generalforsamling.